S 6538: Kan ministeren forklare, hvorfor en udtalelse som f.eks. »gå op i jeres lejlighed og tænd lyset, så jeg kan se, hvor I bor. Så kommer jeg tilbage i morgen med fire perkervenner og voldtager jeres klamme fisser« ikke af politiet søges retsforfulgt efter trusselsparagraffen, og i forlængelse heraf redegøre for, hvad der efter ministerens opfattelse skal til for, at en udtalelse kan betragtes som en trussel?
Begrundelse: Spørgeren henviser til omtale i Politiken den 15. august 2006, hvoraf det fremgår, at flere kvinder oplever chikane fra taxichauffører. I den forbindelse nævner to af de omtalte piger, at den ovenstående svada er blevet dem til del af en taxachauffør. Det er spørgerens opfattelse, at trusler naturligvis skal søges retsforfulgt - og spørgeren undrer sig over, at politiet i den konkrete sag ikke har forsøgt at finde frem til den taxachauffør, som er fremkommet med den pågældende trussel. Spørgeren finder det problematisk, såfremt samfundet forrås gennem en stadig stigende anvendelse af trusler - og det faktum, at de ramte piger har opfattet udtalelsen som en trussel, bør også kunne begrunde en retsforfølgelse.
Aktører
justitsministeren
MinisterLene Espersen
TilKim Christiansen
SpørgerRetsudvalget
Relevant forJustitsministeriet
Ministerområde
Sagstrin
Supplerende besvarelse
2006-09-14T22:00:00.000ZSkriftlig besvarelse
2006-08-23T00:00:00.000ZAnmeldelse
2006-08-14T22:00:00.000Z