S 6458: Vil ministeren overveje at lave en dispensationsordning vedrørende variable hastigheder på baggrund af de konkrete forslag, der er fremsendt på vejstrækninger i Ringkøbing og Roskilde Amter?

Begrundelse: Spørgeren henviser til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 6210. I forlængelse heraf vil spørgeren gerne supplerende oplyse, at direktøren for Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rene la Cour Sell, til Ringkøbing Amts Dagblad, har udtalt, at han gerne ser en forsøgsordning. Det samme gør FDM, ligesom Havarikommissionen hos Vejdirektoratet har givet udtryk for, at det er en god idé med en prøvestrækning. Spørgeren er af samme opfattelse.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-09-07T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-08-10T22:00:00.000Z

Dokumenter