S 6405: Vil ministeren tage initiativ til, at der foretages en grundig analyse af Arrivas tilbud om billigere togrejser på strækningen Århus-København?

Begrundelse: DSB har gennem længere tid haft store problemer med aflysninger, forsinkelser og de massivt forsinkede IC4-tog. Det internationale transportselskab Arriva, som siden januar 2003 har kørt på fem togstrækninger i Midt- og Vestjylland, har i de seneste uger meldt offensivt ud vedrørende selskabets evne til at levere togdrift på strækningen Århus-København til langt lavere priser, end hvad DSB formår. Således er Arrivas administrerende direktør, Johnny Hansen, i flere medier (bl.a. i Berlingske Tidende den 21. juli) citeret for, at »Vi har lavet beregninger, der viser, at vi kunne køre til halv billetpris mellem København og Århus for passagererne. Og vel at mærke uden de subsidier fra staten på henved fire milliarder, der i dag er halvdelen af DSBs omsætning. Det svarer til, at man reducerer den samlede billetpris på en togbillet til 25 procent af, hvad det koster i dag«. Det vil naturligvis være særdeles positivt for de hårdtprøvede danske togpassagerer, hvis det kunne lade sig gøre at få væsentlige billigere tog på strækningen Århus-København, som Arriva tilbyder. Eventuelle besparelser for staten ville selvfølgelig også være mere end velkomne. Spørgeren finder det hensigtsmæssigt, om man fik foretaget en analyse af de præcise detaljer i Arrivas udmelding.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-08-17T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-08-07T22:00:00.000Z

Dokumenter