S 6302: Vil ministeren nyvurdere sin holdning - på baggrund af kommissionsmeddelelsen KOM(2006)216 – og positivt udnytte muligheden for at få overført penge fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet for at opfylde Danmarks – ligesom resten af Fællesskabets - målsætning om at stoppe tabet i biologisk mangfoldighed inden år 2010?

Begrundelse: Kommissionens meddelelse - Kom(2006)216 final - vedrørende opfyldelse af Fællesskabets målsætning om inden år 2010 at have stoppet tilbagegangen i biologisk mangfoldighed, peger på nødvendigheden af at understøtte arbejdet med tilstrækkelige finansielle midler. Her fremhæver Kommissionen medlemsstaternes mulighed for at overføre midler fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet jf. MPU alm. del - bilag 464 vedrørende grundnotat til EU-miljøspecialudvalget fra Skov- og Naturstyrelsen. Den direkte landbrugsstøtte er i dag på knap 7 mia. kr. Her ville eksempelvis 20 pct. kunne bidrage betragteligt til at implementere de allerede eksisterende nationale handlingsplaner, herunder »Handlingsplan for biologisk mangfoldighed« og »Det nationale skovprogram« samt yderligere initiativer. Det Grønne Kontaktudvalg - sammenslutningen af danske miljøorganisationer - opfordrer ligeledes på det kraftigste til at benytte sig af muligheden for at tage op til 20 pct. af den direkte støtte under enkeltbetalingsordningen og overføre dem til landdistriktsprogrammet, jf. MPU alm. del - bilag 389.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-08-13T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-07-31T00:00:00.000Z

Dokumenter