S 6234: Vil ministeren garantere, at ingen af de evakuerede personer fra Libanon, der kommer til Danmark, har modtaget udvisningsdomme, og dermed ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og såfremt det viser sig, at der blandt de evakuerede er personer, der af den ene eller anden grund ikke har lovligt opholdsgrundlag i Danmark, oplyse, om ministeren hurtigst muligt vil tage initiativ til at få disse udvist?
Begrundelse: I forbindelse med evakueringen af tusindvis af danske statsborgere og andre personer med opholdstilladelse i Danmark fra urolighederne i Libanon har spørgerne fra troværdige kilder modtaget oplysninger om, at en del personer, som ikke har lovligt opholdsgrundlag i Danmark, er blevet evakueret sammen med folk med lovligt opholdsgrundlag. Spørgeren er således blevet kontaktet af personer, som har haft evakueringen tæt inde på livet, men som ønsker at forblive anonyme. Ifølge disse, er der blevet evakueret personer, som tidligere er blevet udvist af Danmark for alvorlige forbrydelser, herunder vold og røverier. Siden den 12. juli 2006 er der blevet evakueret flere tusinde mennesker, og der er tale om den største evakuering i nyere tid, hvor Danmark er indblandet. Sådanne situationer vil være præget af kaos, og fejl bliver begået. Spørgeren er bevidst om, at der under evakueringen formentligt ikke er blevet brugt megen tid på at tjekke papirer, og derfor er der blevet evakueret en række personer, som har kunnet tale dansk, men som ikke har lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Spørgeren ønsker således en garanti for, at ingen personer uden lovligt opholdsgrundlag kommer ind i Danmark, og hvis det alligevel er lykkes for nogle at slippe igennem på grund af kaoset i forbindelse med evakueringen, ønskes oplyst, om ministeren hurtigst muligt vil tage initiativ til, at disse igen bliver sendt hjem.
Aktører
Retsudvalget
Relevant forSøren Espersen
Spørgerintegrationsministeren
MinisterMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
MinisterområdeRikke Hvilshøj
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2007-10-03T00:00:00.000ZForeløbig besvarelse
2006-08-03T22:00:00.000ZAnmeldelse
2006-07-27T22:00:00.000Z