S 6059: Deler ministeren det synspunkt, som forsvarsstabschefen gav udtryk for i TV efter frifindelsen?

Begrundelse: Som spørgeren hørte forsvarsstabschefens udlægning i TV, kan vi forvente andre sager af den karakter, som »Hommelsagen« er udtryk for. Spørgeren fik det indtryk, at forsvarsstabschefen har det synspunkt, at i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt vore soldater lever op til kravene, vil vi have disse sager afgjort via retssystemet. Spørgeren finder, at forsvaret naturligvis bør gribe ind over for soldaters lovovertrædelser m.v., men i sager, hvor der er tvivl, bør tvivlen absolut komme soldaten til gavn. Lokale chefer bør sikre, at der ikke er tvivl om fortolkninger, og i situationer, hvor der under missionen opstår tvivl, må chefen beslutte, hvilken fortolkning der er den rigtige og derefter påtage sig ansvaret. Det må aldrig være soldaterne nederst i systemet, der risikerer straf og langvarige anklager på grund af forsvarets evt. usikkerhed og evt. manglende effektiv uddannelse. Spørgeren vil gerne slå fast, at han 100 pct. er enig i, at konventionerne bør overholdes, men det må være forsvarets uddannelser, der sikrer, at personel i de udførende led kender disse.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-07-19T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-07-11T22:00:00.000Z

Dokumenter