S 5938: Vil udenrigsministeren rette henvendelse til de saudiarabiske myndigheder med henblik på at få afklaret, om det er korrekt, at jøder og kristne stadig omtales som »svin« og »aber« i saudiarabiske skolebøger, trods forsikringer fra den saudiarabiske udenrigsminister om det modsatte?

Begrundelse: Ifølge den engelske avis »Telegraph« (25/6/2006) opfordrer saudiarabiske skolebøger stadig til had mod jøder og kristne, selv om den saudiarabiske udenrigsminister efter angrebet den 11. september 2001 lovede, at saudiarabiske skolebørn ikke længere skulle undervises i at opfatte jøder og kristne som uværdige. The Telegraph henviser endvidere til, at nogle af de omtalte skolebøger bruges i officielle saudiarabiske skoler i hele verden.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-09-04T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-07-04T00:00:00.000Z

Dokumenter