S 5857: Er udenrigsministeren bekendt med, at den svenske regering er blevet kritiseret af FN's Komité mod Tortur for sin erkendte medvirken til udlevering af to egyptiske asylansøgere til CIA, den inhumane behandling de i forbindelse med udleveringen blev udsat for i en svensk lufthavn og de efterfølgende beskyldninger om tortur, og vil ministeren på den baggrund anerkende relevansen af, at dette tema undersøges og diskuteres nøjere i internationale fora som EU og Europarådet?

Begrundelse: Oplysninger fremgår af punkt 3.3. i en rapport til Europarådets parlamentariske forsamling (http://assembly.coe.int/Main.asp?link=/Documents/WorkingDocs/Doc06/EDOC10977.htm). Netop det svenske eksempel underbygger de beskyldninger om ulovlige efterretningsaktiviteter i Europa, som gennem det seneste halve år har været diskuteret i såvel EU, Europarådet som Folketinget, men som regeringen hidtil ikke har villet anerkende relevansen af.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-07-03T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-06-27T22:00:00.000Z

Dokumenter