S 5657: Kan ministeren forklare, hvorfor det har taget ministeren et halvt år at besvare en henvendelse fra Dansk Låsesmede Forening om problemet med salg af såkaldte bankenøgler til almindelige borgere, og vil ministeren tage initiativ til at fremsætte forslag om, at salg af bankenøgler til privatpersoner forbydes?

Begrundelse: Spørgeren henviser til omtale i Ekstra Bladet den 17. juni 2006, hvoraf det fremgår, at der ingen restriktioner er i forhold til salg eller videregivelse af bankenøgler. Det er hverken ulovligt at sælge eller kopiere bankenøgler. Først når nøglen bliver anvendt til at komme ind et sted, hvor man ikke har adgang, er det kriminelt. Spørgeren finder det såre mærkeligt, at ministeren ikke allerede har taget initiativ til at forbyde salg af bankenøgler til private. Det er jo heller ikke generelt i Danmark tilladt at bære våben, selv om våbenet jo ikke gør skade, før det affyres. Spørgeren tillader sig i øvrigt at henlede ministerens opmærksomhed på, at det af omtalen fremgår, at ministeren allerede for et halvt år siden i et brev fra Dansk Låsesmede Forening er gjort opmærksom på problematikken, men at foreningen fortsat ikke har hørt fra ministeren. Spørgeren finder, at det vil være på sin plads, at ministeren tager skridt til at forbyde salg og videregivelse af bankenøgler til private snarest muligt.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-06-30T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-06-18T22:00:00.000Z

Dokumenter