S 5641: Vil ministeren acceptere, at den aktuelle sag om Ny Aabenraa Kommunes skævvridende tilsagn om aktivt at markedsføre et bestemt selskab på bredbåndsmarkedet (se Jyske Vestkysten 26. maj 2006) først behandles om 11 måneder, hvor aftalen for længst kan have fået vidtrækkende konsekvenser?

Begrundelse: Grundet statsamternes forhaling af sagsbehandlingen kan kommunerne fortsætte, uden at der bliver taget stilling til deres favorisering af bestemte selskaber. Foreløbig har statsamtet i Sønderjylland således syltet en lignende sag i 11 måneder, jf. svaret på S 2449, 2. samling 2004-05.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-07-03T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-06-18T22:00:00.000Z

Dokumenter