S 5457: Kan ministeren oplyse, hvilke informationer Færøernes Kommando er i besiddelse af, angående hvorvidt flyselskaberne Aero Contractors, Apache Aviation, Aviation Specialties, Bayard Foreign Marketing LLC, Braxton MNG/Centurion Aviation Services, Devon Holding / Aerocontractors, Gemini Leasing Inc., Imperial AIR LD (Bennet Realty Inc.), Keeler & Tate Mgm, Mark J. Gordon, Pegasus Technologies, Phoenix Aviation Group, Premier Executive Transport Services Inc., Rapid Air Trans. Inc. / Tepper Aviation, Richmor Aviation-Assembly point Av, S&K Aviation LLC, Stevens Express Leasing Inc., Corwell Aviation Technologies Inc., Path Corp og Eastern Shore Holdings Inc. med mulig forbindelse til CIA har fløjet i færøsk luftrum i perioden siden 1. januar 2001?

Begrundelse: I svar til Frank Aaen af 12. december 2005 vedrørende spørgsmål nr. S 155, giver transport- og energiministeren supplerende oplysninger, vedrørende informationer som Færøernes Kommando er i besiddelse af. Af samme spørgsmål fremgår: »Det er de islandske myndigheder, der udøver flyvekontroltjeneste for så vidt angår overflyvninger af færøsk luftrum. Færøernes Kommando har ikke nogen rolle i relation til flyvekontrol i det færøske luftrum« Det fremgår dog følgende af Færøernes Kommando hjemmeside: »Alle luftfartøjer, der detekteres i FRK overvågningsområde, følges kontinuerligt på radar, og identificeres mindst én gang under passagen eller opholdet. Overvågningen skal sikre, at fly omfattet af adgangsordningen samt andre fly, der er underkastet skærpet opmærksomhed, snarest identificeres og følges elektronisk, under hele passagen eller opholdet.« Da det fremgår af Færøernes Kommando hjemmeside, at en af deres opgaver er at følge alle luftfartøjer kontinuerligt på radar, mener undertegnede, at der er belæg for at indhente og samle de oplysninger som Færøernes Kommando er i besiddelse af.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-06-20T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-06-11T22:00:00.000Z

Dokumenter