S 5158: Vil ministeren, set i lyset af formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrins, udtalelse på Ritzau dags dato, fastholde, at de 400 mio. kr., som er afsat til at øge kvaliteten af landets daginstitutioner, fortsat skal forblive på dette område, og er ministeren ikke af den opfattelse, at forbedringen af forholdene for de udsatte børn fortsat er et højt prioriteret område, som ikke bør undgælde for kommunernes problemer med at levere en acceptabel ældrepleje?

Begrundelse: Spørgeren er forundret over formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrins, udtalelse om, at de 400 mio. kr., som er afsat til børnepuljen, som også er en udsat gruppe, skal gives videre til de ældre. Løsningen på dette problem er efter spørgerens overbevisning ikke at tage penge fra en svag gruppe for at give dem videre til en anden svag gruppe. Man bør i stedet finde penge, så både børn og ældre kan tilgodeses. Spørgeren finder, det er bedst at fastholde bevillingen på de 400 mio. kr. til udsatte børn og senere - eventuelt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne - at finde ekstra midler, der kan forbedre ældreplejen på landets plejehjem.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-06-09T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-05-28T22:00:00.000Z

Dokumenter