S 4826: Er det ministerens opfattelse, at Det Islamiske Trossamfund fortsat kan nyde den anerkendelse, som det må betragtes at være at have status af officielt anerkendt trossamfund i Danmark i lyset af, at foreningens talsmand, Kasem Said Ahmed, har truet flere folkevalgte politikere med terror dels i Ekstra Bladet den 12. maj 2006 dels i TV2 Nyhederne samme aften?
Begrundelse: Kasem Said Ahmed udtaler til Ekstra Bladet den 12. maj 2006, at han er bekendt med, at der blandt de personer, der kommer i Det Islamiske Trossamfunds moské på Dortheavej er personer, der er parate til at begå terroraktioner mod politikere, og at dette vil ske, såfremt moskéens imam, Ahmed Abu Laban, måtte vælge af forlade landet. I den forbindelse nævner Ahmed fire politikere, nemlig Bertel Haarder, Naser Khader, Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard, som potentielle ofre for terrorangreb. I TV2-Nyhederne samme aften tilføjes Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose til listen. Spørgeren finder det nødvendigt, at ministeren sørger for, at der nu slås en streg i sandet. For nylig kom det frem i en fransk dokumentarudsendelse om de danske imamer, at Ahmed Akkari ønskede at slå Naser Khader ihjel, ligesom Ahmed Abu Laban, i udsendelsens fraklip, tilsyneladende afslørede sin viden om en forestående terroraktion. De to personer er fortsat på fri fod. Spørgeren mener ikke, at det er rimeligt, at en forening under dække af at være et trossamfund kan udstede trusler mod folkevalgte politikere og tilsyneladende besidde informationer om forestående terrorangreb og stadig nyde den anerkendelse, som det er at være officielt anerkendt trossamfund i Danmark.
Aktører
kirkeministeren
MinisterBertel Haarder
TilKirkeudvalget
Relevant forKirkeministeriet
MinisterområdePeter Skaarup
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2006-05-23T22:00:00.000ZAnmeldelse
2006-05-14T22:00:00.000Z