S 4180: Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 3571 tage initiativer til at sikre, at helt aktuelle og af Lynggård Svineproduktion bevidst udførte ulovligheder ikke får lov at fortsætte uhindret, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, om ministeren vil tage initiativer til at sikre, at Lynggård Svineproduktions nøje planlagte ulovligheder ikke bare efterfølgende lovliggøres?
Begrundelse: Det virker dybt krænkende for en almindelig retsopfattelse, at en meget omfattende svineproduktion med afledte aktiviteter i form af biogasproduktion, transport, gylleopbevaring m.m. etableres og drives med voldsomme gener for naboer, omgivelser og miljø uden tilstrækkeligt retligt grundlag og uden en sammenhængende vurdering af betydning for miljø og omgivelser. Planlovens grundtanke og bestemmelser skal give naboer, enkeltpersoner, grønne organisationer m.fl. mulighed for på et kvalificeret grundlag at debattere en given konsekvens af en påtænkt produktion. Denne mulighed har i forbindelse med aktiviteterne i Lynggård Svineproduktion hidtil på grund af ejer(ne)s bevidste omgåelse af tilladelser og diverse juridiske krumspring reelt været illusoriske. Miljøministeren bør derfor efter spørgerens opfattelse sikre, at de alt for passive lokale myndigheder kan indhente kvalificeret rådgivning hos de relevante styrelser om mulighederne for en betydelig mere konsekvent håndhævelse af den eksisterende plan- og miljølovgivning.
Aktører
miljøministeren
MinisterJohs. Poulsen
SpørgerMiljø- og Planlægningsudvalget
Relevant forMiljøministeriet
MinisterområdeConnie Hedegaard
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2006-05-02T00:00:00.000ZAnmeldelse
2006-04-19T22:00:00.000Z