S 3497: Kan ministeren oplyse, hvornår han vil tage kontakt til forligspartierne i Folketinget om den fortsatte projektering og anlæg af bl.a. Gørløse Omfartsvej?

Begrundelse: I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. S 2260 d. 1. februar 2006 i Folketinget af spørgeren, oplyste ministeren, at han meget hurtigt ville tage kontakt til forligspartierne i Folketinget for netop at behandle de fire projekter, hvor amterne havde været godt i gang med arbejdet. Det drejede sig om Ganløse Omfartsvej, Slagelse Omfartsvej, Sunds Omfartsvej og vejen Vandel-Bredsten. For de pågældende veje er VVM-undersøgelse afsluttet i henholdsvis år 2000, 2002, 2005 og 2005, og for alle fire veje foreligger et vedtaget regionplantillæg vedr. projektet. Da der er forløbet næsten 2 måneder siden ministeren afgav sit tilsagn i Folketinget, ønskes det oplyst, hvornår ministeren forventer at kunne tage næste skridt, nemlig at indkalde forligspartierne.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-03-30T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-03-22T23:00:00.000Z

Dokumenter