L 179: Forslag til lov om børnemiljø i dagtilbud.

Formålet med loven er at styrke børns fysiske, psykiske og æstetiske miljø i dagtilbud, således at ledelsen i dagtilbuddene bliver mere bevidst om, hvordan børnemiljøet udnyttes, udvikles og vedligeholdes bedst muligt. Derfor skal alle dagtilbud udarbejde en børnemiljøvurdering, som kortlægger tilbuddets børnemiljø. Vurderingen skal desuden indeholde en beskrivelse af eventuelle problemer og indsatsområder samt en handlingsplan. Børnemiljøvurderingen skal som minimum revideres hvert tredje år. Loven er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udmøntningen af regeringsgrundlaget "Nye Mål" fra 2005, hvor regeringen ønsker at afsætte 2 mia. kr. til forbedring af kvaliteten i dagsinstitutionerne over 4 år. Loven træder i kraft 1. juli 2006 og for den kommunale dagpleje 1. januar 2007.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (V, S, DF, KF, SF og EL) mod 10 (RV)

Sagstrin

  • 3. behandling
    2006-05-30T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2006-05-30T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2006-05-23T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2006-05-17T22:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2006-04-24T22:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2006-03-22T00:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2006-03-21T23:00:00.000Z

Dokumenter