S 3040: Kan ministeren præcisere, hvem der har en regelfastsættende rolle i relation til elsektoren, hvordan arbejdsdelingen er mellem de involverede, og hvordan der eventuelt kan sikres en højere grad af entydighed i, hvem der har ansvaret for sikring af et velfungerende elmarked?

Begrundelse: Der er i relation til energiområdet flere regelfastsættende myndigheder, hvor både Konkurrencestyrelsen, Energitilsynet og Energinet.dk synes at have en opgave i tilsyn med og sikring af et velfungerende marked, og ressortområdet er fordelt på såvel transport- og energiministeren som på erhvervsministeren. Dette bidrager til usikkerhed vedrørende kompetencefordelingen, og det indebærer en risiko for, at sager "falder ned mellem to stole". Spørgeren mener derfor, at det kan overvejes at udpege én regelfastsættende myndighed, som kan sikre, at der fra statens side er én overordnet og samlende regelfastsætter for elsektoren - og som i dette arbejde involverer de relevante styrelser og tilsyn.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-03-14T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-03-05T23:00:00.000Z

Dokumenter