S 2830: Vil ministeren oplyse, hvor mange amter der gør brug af lov om tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling?

Begrundelse: Da loven blev revideret i 2001 - 2002, 2. samling (L 42), fremgik det, at loven, der blev vedtaget i 1992, aldrig havde været anvendt i praksis. Den daværende socialminister sagde under 1. behandlingen, at hun ville se på, hvordan man kunne styrke loven, så amterne ville gøre brug af den. Spørgeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at tilbageholdelsesadgangen indgår som en del af det samlede udbud af behandlingsmuligheder, specielt over for gravide misbrugere. Det er et rimeligt indgreb over for misbrugeren, så hun ikke påfører det ufødte barn uoprettelige skader. Læge May Olofsson har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at op til 75 pct. af alle fostre bliver forgiftet af moderens misbrug. Hun har i flere omgange udtrykt ønske om, at læger skal have mulighed for at tvangstilbageholde gravide misbrugere, inkl. alkoholikere, som er i behandling på sygehusafdelinger.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-03-02T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-02-23T23:00:00.000Z

Dokumenter