S 2777: Hvad synes statsministeren om det grønlandske regeringsparti Siumuts nyfremsatte forslag om, at alle virksomheder med hjemsted i Grønland skal have en grønlandsksproget ledelse, og mener statsministeren, at et sådant forslag vil være i overensstemmelse med internationale regler og konventioner?
Begrundelse: Det fremgår af en rapport fra Rigsombudsmanden af 19. februar 2006 (UFG alm. del, bilag 69 - offentligt) samt af en artikel i Frederiksborg Amts Avis, den 20. februar 2006, 1. sektion, side 6, at MF og medlem af Grønlands Landsting, Lars Emil Johansen på sit parti Siumuts vegne har fremsat forslaget, som af den grund, at Siumut er regeringsparti, må tages alvorligt. Spørgeren er af den op-fattelse, at vedtages et sådant forslag, vil Grønland anbringe sig selv uden for almindelig vestlig, international sædvane og formodentlig overtræde internationale konventioner. Da Grønland er en del af Rigsfællesskabet, er det spørgerens opfattelse, at statsministeren har et ansvar for, at dette ikke sker.
Aktører
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold
Relevant forSøren Espersen
Spørgerstatsministeren
MinisterStatsministeriet
Ministerområde
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2006-03-05T23:00:00.000ZAnmeldelse
2006-02-22T23:00:00.000Z