S 2772: Vil ministeren redegøre for den aktuelle udvikling i antallet af konkurrenceklausuler, sin holdning til udviklingen og til, hvad der bør gøres politisk for at kontrollere den?
Begrundelse: Ifølge et interview i Berlingske Tidende d. 10. februar 2006 (»Svar på tiltale: Direktører bør klare sig selv.« interview med Lise E. Bardenfleth, juridisk konsulent i DA, af Morten Henriksen og Svante Karlshøj Ipsen), er ¼ af alle danske direktører underlagt en konkurrenceklausul i deres ansættelseskontrakt. Dermed er niveauet for den slags klausuler ikke faldet siden ændringen af funktionærloven i 1999, hvilket ellers var hensigten med lovændringen. Klausulerne begrænser den ansattes mobilitet. Alt efter hvordan de er formuleret, begrænser de den enkeltes mulighed for at søge andet arbejde indenfor samme fagområde og geografiske område. Det er potentielt til skade for vedkommendes indtjeningsmuligheder på basis af høstet ekspertise samt for den faglige og personlige tilfredsstillelse, der er i at arbejde på baggrund af sine kvalifikationer. Samfundsmæssigt risikerer man også, at gode kræfter og kompetencer går til spilde, hvis dygtige folk forhindres i at udvikle sig fagligt gennem forskellige ansættelser indenfor samme branche. Hvis lovændringen i 1999 ikke har fået den påtænkte effekt, er det nødvendigt at overveje andre muligheder for at handle politisk overfor en potentielt skadelig tendens mod flere konkurrenceklausuler.
Aktører
Arbejdsmarkedsudvalget
Relevant forJytte Andersen
Spørgerbeskæftigelsesministeren
MinisterBeskæftigelsesministeriet
Ministerområde
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2006-03-01T23:00:00.000ZAnmeldelse
2006-02-22T23:00:00.000Z