S 2429: Vil ministeren fremlægge en oversigt over, hvorledes mandatfordelingen efter det seneste byrådsvalg ville have set ud i følgende kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gribskov, Hillerød, Horsens, Næstved, Rudersdal, Tønder og Varde, hvis mandatfordelingen var foretaget efter højeste brøks metode i stedet for, som det var tilfældet, efter d’Hondts metode?

Begrundelse: Brugen af d'Hondts fordelingsmetode har medført, at ét parti har sikret sig absolut flertal flere steder i landet i forbindelse med kommunalvalget i november 2005, på trods af at partier har fået under halvdelen af de afgivne stemmer. Dette var tilfældet i ovennævnte kommuner Mandatfordelingsmetoden i forbindelse med kommunal- og regionalvalg har i mange år været diskuteret fordi den anvendte metode - d'Hondts fordelingsmetode - har en tendens til at favorisere de største partier på bekostning af de mindre partier og lister, der stiller op ved valgene. Problematikken er velkendt og har været fremhævet af en række valgforskere herunder professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Elklit, som har redegjort for problematikken i en række artikler i Frederiksborg Amts Avis kort efter valget i november 2005 (se f.eks. artiklen: »Valgforbund gav S sejren - og kostede de små dyrt«, Frederiksborg Amts Avis den 19. november 2005). Det er i demokratiets interesse, at den metode, der benyttes ved fordeling af mandater, er så retfærdig som overhovedet mulig, og i videst mulige omfang afspejler stemmeafgivningen. Desværre er der ulemper ved de fleste fordelingsmetoder, herunder også den højeste brøks metode. Der er dog ingen tvivl om, at netop denne metode giver en langt mere retfærdig fordeling af mandaterne end den anvendte d'Hondts metode. Derfor benyttes højeste brøks metode også ved fordelingen af mandater ved folketingsvalg. Højeste brøks metode er kendetegnet ved, at mandaterne fordeles efter, hvor mange stemmer de enkelte partier har fået. De ni kommuner er netop valgt, fordi den anvendte fordelingsmetode har medført nogle forskydninger, der er så store, at et parti har opnået et flertal af mandaterne med et mindretal af de afgivne stemmer. Spørgeren finder det derfor i offentlighedens interesse at se eksempler på, hvordan mandatfordelingen ville have set ud, hvis en anden metode havde været benyttet. I besvarelsen bedes tages højde for de indgåede valgforbund.

Dokumenter