S 2417: Vil ministeren fremlægge et forslag til, hvordan lovgivningen for sejlads ved den jyske vestkyst kan moderniseres, så den også vil kunne anvendes for turistsejlads med RIB-både med henblik på guidede oplevelsesture over og under vandet?

Begrundelse: Lovgivningen for sejlads ved den jyske vestkyst i dag er beregnet på, at pensionerede fiskeskippere kan sejle ud med turister, som vil drive havfiskeri. Lovgivningen indeholder bl.a., at både med et dimensionstal på under 20 ikke har mulighed for sejlads med turister ved den jyske vestkyst. Der findes RIB-både, som anvendes til redningsbåde, og som har dimensionstal under 20 (Thorup Strand). Spørgeren mener, at en modernisering af loven kan skabe rum for at bruge havet ved den jyske vestkyst til at styrke oplevelsesøkonomien i specielt Nordjylland. Spørger henviser i øvrigt til korrespondance mellem erhvervschef Steen Hjulsov, Løkken-Vrå Erhvervsråd (dateret 21. april 2004) og ministeren (dateret 11. maj 2004).

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-02-10T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-02-02T00:00:00.000Z

Dokumenter