S 2415: Vil ministeren kommentere størrelsen på gebyret på internetportalerne Bolig1.dk, Bolighit.dk, Boligmaxx.dk, Boligoption.dk, Boligpunkt.dk, Bolignu.dk, Lejebolig.dk, Lejebolig.net, Lejemarked.dk og evt. øvrige betalingskrævende lejeboligportaler, som ministeriet er bekendt med, samt give sin vurdering af størrelsen af gebyret for boligsøgende i hvert enkelt tilfælde er i overensstemmelse med dusørreglen i lejelovens § 6, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2816 i 2. samling 2004-5?
Begrundelse: I følge lejelovens § 6 er det ulovligt at opkræve betaling for at formidle kontakt mellem lejer og udlejer, hvilket er bekræftet i en række svar fra socialministeren, senest på spørgsmål nr. S 2816 i 2. samling 2004-5. Ikke desto mindre florerer det i meget vidt omfang på internet, at der opkræves gebyr for at formidle kontakt til udlejer. Spørgeren har identificeret en række boligportaler, der opkræver gebyrer, der umiddelbart synes at stride imod lejelovens dusørregel. Det drejer sig om: " Bolig1.dk (395 kr. for 12 uger) " Bolighit.dk (199 kr. for 12 måneder) " Boligmaxx.dk (299 kr. for 12 uger) " Boligoption.dk (249 kr. for 24 uger) " Boligpunkt.dk (149 kr. for 6 uger) " Bolignu.dk (299 kr. for 12 uger) " Lejebolig.dk (195 kr. for 6 uger) " Lejebolig.net (199 kr. for 2 uger) " Lejemarked.dk (299 kr. for 6 måneder) Af hensyn til at rette op på den svigtende retshåndhævelse på dette punkt udbeder spørgeren sig ministerens kommentar til, om det i hvert enkelt tilfælde er en rimelig pris at opkræve for den leverede ydelse. Ministeren har tidligere tilkendegivet, at hun ikke agter at tage nogen initiativer for at sikre, at landets love bliver overholdt på dette punkt. Men som et minimum kan hun gennem besvarelse af dette spørgsmål forholde sig konkret til de vilkår, der møder boligsøgende danskere på internet.
Aktører
socialministeren
MinisterSocialministeriet
MinisterområdeBoligudvalget
Relevant forEva Kjer Hansen
TilMorten Homann
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2006-02-13T23:00:00.000ZAnmeldelse
2006-02-01T23:00:00.000Z