S 2095: Da økonomi- og erhvervsministeren ikke har kunnet redegøre for regeringens politik i spørgsmålet om økonomisk kompensation til Fanø efter beslutningen om at nedlægge de maritime uddannelser, og da dette har skadet Fanø Kommunes mulighed for at overleve som selvstændigt lokalsamfund, vil statsministeren da redegøre for, hvilke initiativer regeringens ministre forventes at sætte i værk for at afbøde virkningerne af de økonomiske skader på lokalsamfundet, der er direkte foranlediget af regeringens beslutninger?

Begrundelse: I juni 2004 besluttede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen at nedlægge Maritimt Uddannelses Center i Esbjerg og på Fanø. Specielt nedlæggelsen af MUV på Fanø er en dramatisk beslutning for lokalsamfundet på Fanø og betyder i stort omfang tab af arbejdspladser og økonomi for kommunen. Statsministeren bedes derfor på baggrund af spørgsmålet orientere om regeringens politik over for lokalsamfund, der i stort omfang rammes af beslutninger om lukning af institutioner og arbejdspladser.

Sagstrin

  • Spørgsmål til ministrene.(Se dagsordenens sidste sider).
    2006-01-24T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-01-18T23:00:00.000Z