S 2087: Anerkender ministeren, at der ikke er noget støtteprogram i Københavns Kommune for unge, som f.eks. mister forældre på grund af sygdom eller ulykker, udover socialforvaltningen, som umiddelbart kun tilbyder psykologhjælp?

Begrundelse: Spørgeren har besøgt en forening, som hedder »Unge & Sorg«, der hovedsageligt hjælper unge mennesker, som har mistet deres forældre, på rette fode igen. Spørgeren har talt med to unge personer, som har mistet deres forældre, hvoraf den ene måtte tage sig af sin 8 år yngre søster og forsørge hende, da deres forældre omkom i en ulykke. Spørgeren spurgte dem, om de havde brugt de muligheder, Københavns Kommune kunne tilbyde, og det eneste, kommunen havde kunnet tilbyde, var psykologhjælp. »Unge og Sorg« hjælper unge videre i livet, altså lærer dem at forsørge sig selv, kontakte forskellige myndigheder, møde andre unge, som også har mistet, ligesom det er et værested, når sorgen trænger sig på. Derudover har de en chatlinie, en telefonlinie, et mødested og e-mail, altså noget for enhver smag. Ifølge »Unge og Sorg« afviser Københavns Kommune dog helt dette projekt, men Københavns Kommune har ikke noget andet alternativ at tilbyde. Spørgeren spurgte desuden de to unge mennesker, hvor de havde været den dag i dag uden »Unge og Sorg«. De svarede: »Enten i kriminalitet eller fortsat depressive uden mulighed for at fortsætte studier eller livet.«

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2006-01-25T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-01-18T00:00:00.000Z

Dokumenter