S 1618: Hvad kan statsministeren, i lyset af de nyeste afsløringer af omfattende landinger i Grønland med CIA organiserede flyvere, oplyse om antallet af landinger og tilsynet med lovligheden af disse?

Begrundelse: I sit svar til spørgeren 21. november 2005 på spørgsmål nr. S 941, oplyser statsministeren under henvisning til de internationale afsløringer af den omfattende trafik med privat-registrede fly, der reelt er ejede af CIA, at »Der foreligger for nærværende ingen oplysninger om, at nogen af de pågældende fly skulle have mellemlandet i Grønland«. I mellemtiden har den grønlandske avis AG afsløret, at der i mindst 6 tilfælde har været foretaget landinger i Grønland med sådanne fly, som ud over at være mistænkt for ulovlige transporter af krigsfanger også bryder reglerne om at oplyse, at de reelt er statsejede fly, når de lander. I den sammenhæng bedes statsministeren redegøre for, hvad han har foretaget sig, efter han har fået disse oplysninger, som han tilsyneladende ikke havde, sidst sppørgeren spurgte, for at sikre, at trafikken i de grønlandske lufthavne og det grønlandske luftrum foregår efter de internationale regler, som Danmark fortsat forlanger at varetage på Grønlands vegne.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-12-22T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-12-18T23:00:00.000Z

Dokumenter