R 7: Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 - ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen.
Behandlet sammen: R 7 og F 27. Under forhandlingen fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 39. Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Lone Møller (S) og Anne Baastrup (SF). Fremsat .............. FF 4059 Bortfaldet .............. FF 4101 V 40. Af Charlotte Antonsen (V), Bent Bøgsted (DF), Jakob Axel Nielsen (KF) og Elisabeth Geday (RV). Fremsat .............. FF 4061 Vedtaget .............. FF 4101 Fuld tekst: V 39: »Idet Folketinget ser positivt på regeringens konkrete mål for forbedring af fremtidens arbejdsmiljø, opfordres regeringen til at give virksomhederne og de ansatte de nødvendige redskaber til at opnå målene: - Det forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt adgangen for alle virksomheder til arbejdsmiljørådgivning skal genopbygges gennem obligatorisk tilslutning til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. - Sikkerhedsarbejdet styrkes ved, at virksomheder med 5-9 ansatte skal etablere en sikkerhedsorganisation, enten alene eller sammen med andre mindre virksomheder. - Såvel i rådgivningsarbejdet som i Arbejdstilsynet skal der sættes målrettet ind mod risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. - Arbejdstilsynet skal tilføres ressourcer, så screeningen styrkes og det ordinære tilsyn kan gennemføres fyldestgørende. - Offentlige arbejdspladser forpligtes til at gå foran i arbejdet for at undgå fysisk og psykisk nedslidning, hertil afsættes midler frem til 2010. - Ved udbud af offentlige opgaver skal der stilles krav til arbejdsmiljøet i de virksomheder, der fremstiller og leverer de pågældende ydelser.« V 40: »Idet Folketinget med tilfredshed konstaterer, - at regeringen efter en enig indstilling fra arbejdsmarkedets parter har udpeget områderne arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel- og skeletbesvær som prioriterede arbejdsmiljøproblemer til og med 2010, - at der er opstillet konkrete forpligtende reduktionsmål for tre af de fire områder: - arbejdsulykker (-20 pct.) - psykisk arbejdsmiljø (-10 pct.) - støj (-15 pct. i forhold til høreskadende støj og -10 pct. i forhold til generende støj) samt at der senest den 1. april 2007 vil blive opstillet et konkret forpligtende reduktionsmål for muskel- og skeletbesvær, - at regeringen har forpligtet sig til at følge med i udviklingen inden for de prioriterede områder og efter periodens afslutning at måle på, om de opstillede mål nås, kan Folketinget tilslutte sig, at »Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 - ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen« danner grundlag for den samlede indsats på arbejdsmiljøområdet.« Afstemning: V 40 vedtaget med 71 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 41 (S, SF og EL). V 39 var dermed bortfaldet.
Aktører
beskæftigelsesministeren
MinisterArbejdsmarkedsudvalget
Relevant forClaus Hjort Frederiksen
Afgivet afBeskæftigelsesministeriet
Ministerområde
Sagstrin
Forhandling
2006-02-09T23:00:00.000ZMeddelelse om forhandling
2005-12-14T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-12-13T23:00:00.000ZAfgivelsesform
2005-12-13T23:00:00.000Z
Dokumenter
Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 - ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen
Hovedtilknytning Frigivet 01/01/70Relationer: