S 777: Vil ministeren tage initiativ til at indføre en "klippekortordning" for vognmænd, der transporterer levende dyr, således at en overtrædelse af reglerne om transport af dyr altid medfører et klip i tilladelsen til at transportere dyr, udover den straf vognmanden i øvrigt må indkassere - bøde eller fængsel - og at tre klip automatisk medfører en inddragelse af tilladelsen til at køre med dyr?
Begrundelse: Regeringen og Dansk Folkeparti har med succes indført den såkaldte "klippekortordning" for bilister, hvor forskellige trafikforseelser udløser et "klip" i kørekortet. Ordningen tilskrives allerede nu en bedre trafikmoral på landevejene og et fald i antallet af tilskadekomne i trafikken. Spørgeren, der er meget optaget af ordentlige forhold for dyr, herunder transport af dyr, er af den opfattelse, at man med fordel kan indføre en lignende ordning, når det drejer sig om transport af dyr. Spørgeren forestiller sig et system, der er analogt til "klippekortordningen" for bilister, således at vognmænd, udover den straf der i øvrigt er gældende, tillige får et klip i tilladelsen til at transportere dyr. Tre klip i tilladelsen skal medføre en automatisk inddragelse af retten til at transportere dyr. Det ønskes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til indførelse af en sådan ordning.
Aktører
justitsministeren
MinisterChristian H. Hansen
SpørgerRetsudvalget
Relevant forJustitsministeriet
MinisterområdeLene Espersen
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-11-10T23:00:00.000ZAnmeldelse
2005-11-03T23:00:00.000Z