S 686: Vil ministeren genoverveje beslutningen om at flytte Auderødlejren til Frederikshavn, når der ikke som forudsat kan påregnes en salgspris på 60 mio. kr.?
Begrundelse: I forbindelse med behandlingen af aktstykke 189 (af 14. juni 2005) om at flytte Søværnets Grundskole fra Auderød til Frederikshavn har forsvarsministeren oplyst: "Lejren er udlagt til offentligt formål. Det forudsættes, at formålet vil kunne ændres til boliger. Under forudsætning af, at formålet ændres til boliger med en uændret bebyggelsesprocent og en opretholdelse af hidtidige restriktioner, skønnes det, at nettosalgsprovenuet vil kunne udgøre ca. 60. mio. kr." Borgmesteren i Frederiksværk Kommune, hvor Auderødlejren er beliggende, har udtalt: "Vi har aldrig forestillet os en ny bydel på spidsen af Arrenæs. Det er vejene og den øvrige infrastruktur slet ikke beregnet til". Endvidere har Hovedstadens Udviklingsråd afvist, at en anden nordsjællandsk kaserne, Sjælsmark Kaserne, kan medtages som byområde i regionplan 2005. Begrundelsen er Sjælsmarks Kasernes beliggenhed uden for Fingerbyen, midt mellem to byfingre og omgivet af fredede arealer.
Aktører
forsvarsministeren
MinisterKlaus Hækkerup (udpeget af S)
SpørgerForsvarsudvalget
Relevant forForsvarsministeriet
MinisterområdeSøren Gade
Til
Sagstrin
Mundtlig besvarelse (Spørgetid)
2005-11-16T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-11-06T23:00:00.000Z