S 563: Vil ministeren redegøre for, om indførelsen af den digitale tachograf i Danmark senest den 31. december 2005 forløber planmæssigt, således at vognmændenes retsstilling er klarlagt, og særligt redegøre for status for mulighederne for adgang til den software, der skal analysere data fra den digitale tachograf og fra førerkortet, og status for fastlæggelse af hvorledes vognmænd skal opfylde deres forpligtelser til at overføre, opbevare og sikre data fra den digitale tachograf/førerkort, samt udlevere disse data til kontrolmyndighederne (detailkrav til format, medie m.v.)?
Begrundelse: Efter flere udskydelser fastholder Kommissionen nu, at den digitale tachograf skal indføres i medlemslandene senest den 31. december 2005. Det forlyder imidlertid også, at det endnu ikke er sikkert, at alt vil være klart til denne indførelse i Danmark. Hvis det er tilfældet, giver det anledning til bekymring om vognmændenes retsstilling. På en lang række punkter er rammerne for indførelsen af den digitale tachograf for danske vognmænd allerede på plads. Der udestår imidlertid fortsat mindst to væsentlige punkter, nemlig den software der skal anvendes til at analysere data, der ligger på den digitale tachograf, samt reglerne for opbevaring og overdragelse af disse data. Uden software til analyse af data får hverken vognmand eller kontrollerende myndighed det fulde udbytte af de indsamlede data. Disse vil være endnu vanskeligere at analysere end informationerne fra diagramarkene, som vi har i dag. Endvidere er der endnu heller ikke modtaget retningslinier for hvilke krav, der stilles til de filformater, som politiet ønsker anvendt ved opbevaring og overdragelse af data.
Aktører
justitsministeren
MinisterWalter Christophersen
SpørgerRetsudvalget
Relevant forJustitsministeriet
MinisterområdeLene Espersen
Til
Sagstrin
Supplerende besvarelse
2005-11-20T23:00:00.000ZSkriftlig besvarelse
2005-11-02T23:00:00.000ZAnmeldelse
2005-10-27T00:00:00.000Z