F 13: Hvilke oplysninger kan regeringen give om EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, og hvordan vil regeringen sikre, at de alvorlige betænkeligheder ved optagelse af Tyrkiet i EU, som statsministeren, udenrigsministeren og mange andre danske og udenlandske iagttagere har givet udtryk for i forløbet op til den 3. oktober 2005, indgår med tilstrækkelig vægt under forhandlingerne?
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 65. Af Morten Messerschmidt (DF). Fremsat 02-05-06 ...... FF 6407 Bortfaldet 02-05-06 ...... FF 6423 V 66. Af Charlotte Antonsen (V), Svend Auken (S) og Helle Sjelle (KF). Fremsat 02-05-06 ...... FF 6408 Vedtaget 02-05-06 ....... FF 6423 V 67. Af Rune Lund (EL). Fremsat 02-05-06 ...... FF 6420 Bortfaldet 02-05-06 ...... FF 6423 Fuld tekst: V 65: »Folketinget afviser tyrkisk medlemskab af EU, idet det bemærker, at Tyrkiet ikke inden for en overskuelig fremtid kan forventes at gennemgå en sådan modernisering, så landet kan leve op til de krav, der stilles til medlemskab. Et forpligtende samarbejde som EU må nødvendigvis forudsætte en både politisk og kulturel ensartethed, hvilket Tyrkiet åbenbart ikke har i forhold til resten af EU. På den baggrund erklærer Folketinget, at forhandlingerne med Tyrkiet aldrig skulle have været igangsat. Den reaktion, der kan komme fra Tyrkiet, når optagelsesforhandlingerne ikke fører til det ønskede resultat, vil næppe være ønskelig. I denne forbindelse erindrer Folketinget om, at flere medlemslande allerede har lovet deres befolkninger folkeafstemning om spørgsmålet. Folketinget opfordrer den danske regering til at gøre det samme. Endelig understreger Folketinget, at det er vigtigt at knytte Tyrkiet til Vesten, hvorfor regeringen opfordres til at arbejde for gode handels-, forsvars- og sikkerhedspolitiske relationer til landet.« V 66: »Folketinget konstaterer, - at forhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab af Den Europæiske Union er indledt, - at grundlaget er Københavnskriterierne og en opstrammet og forsvarlig forhandlingsramme som fastlagt af Rådet for Den Europæiske Union på mødet den 3. oktober 2005, - at målsætningen er tyrkisk medlemskab af EU, men at forhandlingerne er en åben proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd, og hvor der også skal tages hensyn til EU's evne til at optage nye medlemmer (absorptionskapacitet). Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at medvirke til at sikre en stram og forsvarlig forhandlingsproces med Tyrkiet.« V 67: »Folketinget betragter Tyrkiet som et ansøgerland til medlemskab i EU på linje med alle andre lande, der søger om EU-medlemskab. Derfor skal Tyrkiet leve op til de krav om menneskerettigheder og demokrati, som alle andre ansøgerlande skal leve op til. Folketinget mener, at Tyrkiet under de nuværende omstændigheder ikke kan blive medlem af EU. Det skyldes de manglende menneskerettigheder og militærets indflydelse på tyrkisk politik. Et stop for undertrykkelsen af kurderne og kurdernes sprog, kultur og medier er en helt central forudsætning for tyrkisk medlemskab af EU. Folketinget vender sig kraftigt imod de kræfter i Danmark, herunder Dansk Folkeparti, der prøver at puste til fremmedhad og fremmedhetz i debatten om tyrkisk medlemskab af EU.« Afstemning: V 66 vedtaget med 94 stemmer (V, S, KF, RV og SF) mod 19 (DF og EL). V 65 og V 67 var dermed bortfaldet.
Aktører
statsministeren
MinisterUdenrigsministeriet
MinisterområdeMartin Henriksen (udpeget af DF)
ForespørgerPeter Skaarup
Forespørgerudenrigsministeren
MinisterUdenrigsudvalget
Relevant forStatsministeriet
MinisterområdeMorten Messerschmidt
ForespørgerSøren Espersen
ForespørgerChristian H. Hansen
ForespørgerPia Kjærsgaard
ForespørgerHans Kristian Skibby
ForespørgerKristian Thulesen Dahl
ForespørgerPer Stig Møller
Til
Sagstrin
Forhandling
2006-05-01T22:00:00.000ZFremme
2005-11-02T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-10-26T22:00:00.000Z