F 9: Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer hun på baggrund af DMU's nye rapport vil tage for at løse de problemer, miljøet og naturen står over for i fremtiden både i forhold til de problemer, vi skaber i Danmark, og de globale problemer, vi er med til at skabe. I besvarelsen bedes også inddraget de beskæftigelsesmæssige muligheder, der vil være i en bevidst satsning på Danmark som et miljømæssigt foregangsland.

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 23. Af Per Clausen (EL). Fremsat 13-01-06 ...... FF 2648 Bortfaldet 17-01-06 ...... FF 2698 V 24. Af Eyvind Vesselbo (V), Jørn Dohrmann (DF) og Christian Wedell-Neergaard (KF). Fremsat 13-01-06 ...... FF 2649 Vedtaget 17-01-06 ....... FF 2698 V 25. Af Pernille Blach Hansen (S), Johs. Poulsen (RV) og Anne Grete Holmsgaard (SF). Fremsat 13-01-06 ...... FF 2654 Bortfaldet 17-01-06 ..... FF 2698 Fuld tekst: V 23: »Folketinget pålægger regeringen at - udarbejde en handlingsplan, som kan reducere Danmarks samlede ressourceforbrug med 75 procent, - øge miljøstøtten til udviklingslandene til samme niveau som i 2001, - omstille det danske energiforbrug til vedvarende energi senest i 2030. Finansieringen sker bl.a. gennem en VE-fond, der finansieres af en del af nordsømilliarderne, - nedbringe og omlægge transporten til miljømæssigt bæredygtige former - bl.a. gennem bedre og billigere kollektiv transport og ved at omlægge godstransport fra veje til skinner og skibe, - udfase kemikalier, hvor der er begrundet mistanke om, at de er farlige for mennesker eller natur, - fremlægge en samlet plan for en bæredygtig fødevare- og landbrugssektor baseret på økologisk omstilling og - indføre en forpligtende miljømæssigt bæredygtig offentlig indkøbspolitik.« V 24: »Folketinget ser det som vigtigt at koble løsningen af nationale så vel som globale miljøproblemer og samtidig bidrage til vækst og beskæftigelse. Grundlæggende går det den rigtige vej med hensyn til at løse nogle af miljøproblemerne, men der er fortsat betydelige områder, hvor der er behov for en målrettet indsats. I forlængelse af V 20 fra forrige samling noterer Folketinget, at regeringen vil udarbejde en dansk handlingsplan for miljøteknologi samt udarbejde en redegørelse til Folketinget i indeværende samling. Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte en målrettet indsats for at fremme udviklingen og brugen af miljøvenlige teknologier.« V 25: »Folketinget konstaterer, at - vi i Danmark forbruger og forurener væsentligt mere pr. indbygger end i de fleste andre lande, - miljøbelastningen fra en stor del af vores forbrug er skjult, fordi varerne produceres i den tredje verden, - der mangler et samlet billede af den miljøbelastning, der følger med produktionen af varer til det danske marked. På baggrund heraf opfordres regeringen til at - udarbejde en analyse af den globale miljøbelastning fra produktionen af varer til det danske marked og. - fremlægge en status for arbejdet med at nå regeringens langsigtede pejlemærke om 75 pct. reduktion i ressourceforbruget. På baggrund af ovenstående og V 20 vedtaget den 19. maj 2005 fremlægger regeringen forslag til en forstærket national og international miljøindsats - herunder forslag til en styrket teknologiudvikling og teknologioverførsel.« Afstemning: V 24 vedtaget med 107 stemmer (V, S, DF, KF og RV og SF); 3 (EL) stemte hverken for eller imod. V 23 og V 25 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Fortsættelse af F 9 (afstemning)
    2006-01-17T00:00:00.000Z

  • Forhandling
    2006-01-12T23:00:00.000Z

  • Fremme
    2005-10-28T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-10-12T22:00:00.000Z

Dokumenter