L 20: Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven. (Ændret periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige).

Loven har til formål at indføre en mere præcis periodisering af børnefamilieydelsen og skal samtidig bidrage til finansiering af nye initiativer i overensstemmelse med regeringsgrundlaget m.v. Loven indebærer, at børnefamilieydelsen periodiseres for 18-årige i forhold til deres fødselsdag, således at udbetalingen af børnefamilieydelsen stopper ved fødselsdatoen. Efter de førhen gældende regler udbetaltes børnefamilieydelsen frem til udgangen af det kvartal, hvor den unge fyldte18 år, dvs. i en periode, efter at den unge var fyldt 18 år og dermed juridisk set er voksen. Unge mennesker er i dag bl.a. berettiget til et voksenpersonfradrag i hele det år, hvor de fylder 18 år, samtidig med at der betales børnefamilieydelse til og med det kvartal, hvori de fylder 18 år. Loven skønnes at medføre en mindreudgift til børnefamilieydelse på ca. 70 mio. kr. i 2006 stigende til ca. 80 mio. kr. i 2009. Stigningen i provenuet skyldes et stigende antal af 18-årige i de kommende år. I gennemsnit mistes der et halvt kvartals ydelse svarende til ca. 1.200 kr. Lovændringen sker med virkning fra den 1. januar 2006.

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2005-12-06T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2005-12-05T23:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2005-11-30T23:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Betænkning
    2005-11-23T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2005-10-27T22:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2005-10-04T22:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2005-10-04T22:00:00.000Z

Dokumenter