S 3758: Er ministeren tilfreds med udsigten til, at der er ved at opstå to parallelle ankenævn på byggeområdet?

Begrundelse: Håndværksrådet vil etablere et ankenævn, så forbrugere kan klage over dårligt håndværk. Men Dansk Byggeri har allerede ét ankenævn. Flere parallelle nævn på samme vigtige område kan være uhensigtsmæssigt. To parallelle ankenævn giver anledning til forvirring hos forbrugerne på et i forvejen svært gennemskueligt område. På økonomi- og erhvervsministerens område kan det sagtens lade sig gøre at få byggeriets organisationer til at samles om at ensrette et byggeprodukt i forbrugernes interesse via den fælles aftaleformular. På denne måde afstemmes forventninger, og misforståelser forhindres i regi af Erhvervs- og Byggestyrelsens handlingsplan mod fejl og mangler i byggeriet. Det samme burde være muligt hos familie- og forbrugsministeren.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-09-28T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-09-14T22:00:00.000Z

Dokumenter