S 3727: Vil ministeren oplyse, hvordan man sikrer kreditorernes mulighed for at få erstatning fra små selskaber, såfremt den foreslåede lempelse af revisionspligten på en række selskabsretlige erklæringer gennemføres?
Begrundelse: Ministerens forslag til administrative lempelser indeholder udover bortfaldet af revisionspligten for årsrapporter også et bortfald af revisionspligten på en række selskabsretslige erklæringer, som revisor hidtil har skrevet under på. Det drejer sig f.eks. om stiftelsesdokumenter. Af dagspressen fremgår det, at professor dr.jur. Erik Werlauff har udarbejdet et responsum for Foreningen Registrerede Revisorer, hvor de erstatningsretslige konsekvenser af forslaget er analyseret. Werlauff skriver, at revisor har et professionsansvar, når han skriver under på en erklæring. Revisor har endvidere en lovpligtig forsikring. Når revisor ikke medvirker, vil det blive vanskeligere for en kreditor at få statueret ansvar og opnå erstatning. Samtidig kan man frygte, at der vil forekomme flere fejl, når der ikke er en revisor til at korrigere ledelsens vurdering. Det er problematisk, for ifølge Werlauff er den almindelige erstatningsret langt fra tilstrækkelig til at sikre kreditorerne og kan i bedste fald kun reparere på skaderne - ikke forhindre at de opstår. Spørgeren finder det vigtigt, at der skabes sikkerhed for, at selskabernes kreditorer, der typisk er forretningsforbindelser, myndigheder eller forbrugere, ikke vil få vanskeligere ved at få dækket deres krav, fordi de skal igennem en retssag, hvor det bliver vanskeligt at løfte bevisbyrden. Det vil ofte være umuligt at få erstatningen udbetalt, idet der jo ikke altid er en forsikring for ledelser af selskaber. Samtidig frygter spørgeren, at Werlauff kan få ret i, at der med stor sandsynlighed vil komme flere erhvervsskandaler som følge af forslaget.
Aktører
Erhvervsudvalget
Relevant forColette L. Brix
Spørgerøkonomi- og erhvervsministeren
MinisterØkonomi- og Erhvervsministeriet
MinisterområdeBendt Bendtsen
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-09-28T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-09-14T22:00:00.000Z