S 3713: Er ministeren enig i, at det er helt urimeligt og krænkende for retsbevidstheden, at bødeafsonere, pga. pladsmangel i landets fængsler, fra 1. september kan tænkes at slippe for straf, hvordan vil ministeren sikre, at bødeafsonere enten afsoner deres straf i et fængsel eller betaler den idømte bøde, og bøden dermed ikke forældes, og er det pr. d.d. lykkedes nogle personer, der egentlig skulle afsone en bødestraf, helt at slippe for straf pga. forældelse og manglende afsoningsmuligheder?
Begrundelse: Det fremgår af Berlingske Tidende d. 7. september d.å., at Kriminalforsorgen har erklæret et totalt stop for at sætte bødeafsonere i fængsel pr. 1. september. Ca. 60 personer, der er idømt en bøde, har en frist til d. 15. september til at betale den. Hvad der derefter sker, hvis de ikke har betalt, er tilsyneladende uvist. Spørgeren er af den klare opfattelse, at ingen dømte skal slippe for straf. Manglende sanktioner for lovovertrædelser krænker borgernes retsbevidsthed. Spørgeren vil derfor opfordre ministeren til at sikre, at ingen dømte går fri for straf - uanset pladsmangel. Det betyder bl.a., at en bøde ikke må forældes, og at den dømte ved manglende betaling skal afsone før eller siden. Ministeren bedes kommentere dette.
Aktører
Retsudvalget
Relevant forLene Espersen
Tiljustitsministeren
MinisterJustitsministeriet
MinisterområdePeter Skaarup
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-09-25T22:00:00.000ZAnmeldelse
2005-09-14T22:00:00.000Z