S 3619: Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 2474 redegøre for, hvilket beløb den danske tilsynsmyndighed har brugt på at støtte Den Fælles Tilsynsmyndighed, der står for den centrale kontrol af Schengen Informationssystem?

Begrundelse: I forbindelse med at Datatilsynet ved en kontrol af Rigspolitiets registreringer fandt, at en række udlændinge var blevet fejlregistreret i Schengenregistret (SIS), har spørgeren tidligere stillet spørgsmål om kontrollen med Schengen registret. I den forbindelse er det blevet oplyst, at kontrolmyndigheden på EU-niveau, Den Fælles Tilsynsmyndighed, arbejder uden et selvstændigt budget, men modtager økonomisk støtte fra de nationale kontrolmyndigheder. Spørgeren anser det for bekymrende, at en myndighed, der er sat til at kontrollere et så omfattende register, ikke har en selvstændig økonomi, og spørgeren ønsker derfor at få et indtryk af, hvilken beløbsstørrelse der anvendes fra dansk side for at sikre borgerens persondata.

Aktører

Sagstrin

  • supplerende svar
    2005-11-22T00:00:00.000Z

  • Skriftlig besvarelse
    2005-09-22T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-09-13T22:00:00.000Z

Dokumenter