S 3570: Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er den danske styrkechef eller hans umiddelbare overordnede, den amerikanske chef for operationen, der har ret i spørgsmålet om tilfangetagelsen af den højtstående talebanleder »mullah K«?

Begrundelse: På den ene side siger den danske styrkechef i Afghanistan Frank Lissner i Information, den 9. september 2005, at de danske specialstyrker ikke var med til at fange den højtstående talebanleder »mullah K« den 14. februar 2002 i Paktia-provinsen, men at den pågældende først blev fanget senere et sted i Pakistan. På den anden side siger den amerikanske flådekaptajn Robert Harward i et interview til den amerikanske tænketank RAND (www.rand.org), der var øverstkommanderende for koalitionens specialstyrker og dermed også øverstkommanderende for de danske specialstyrker, at »mullah K« blev pågrebet i Paktia-provinsen af en styrke, der bl.a. omfattede danske soldater.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-09-20T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-09-11T22:00:00.000Z

Dokumenter