S 3411: Finder ministeren det i overensstemmelse med kommunalreformens hensigter at forøge et amts driftsudgifter inden for én sektor og reducere dem på andre så tæt på reformens ikrafttrædelse og finder ministeren da, at det er lovligt med denne fremgangsmåde at tilføre kommende selvejende institutioner en større usikkerhed såvel med øget husleje som med den usikkerhed, der kan knytte sig til den private investors senere anvendelse af bygninger?

Begrundelse: Spørgsmålet udspringer af Sønderjyllands Amtsråds beslutning om at sælge en bygning indeholdende blandt andet museet Vognsamlingen og et VUC-center. Amtsrådet har på budgetterne for både 2003 og 2004 bevilget betydelige anlægsudgifter til bygningen for derigennem at skabe langsigtede løsninger for VUC og voksenspecialundervisningen, der hører ind under VUC i Sønderjylland. Med kommunalreformen bliver VUC en selvejende institution under staten, mens museet antages at blive en del af et § 16-museum. Dog menes det, at amtet kan sælge bygningen til en privat investor langt over den offentlige ejendomsvurdering, hvad der formentlig vil betyde stærkt øgede driftsudgifter for institutioner i form af husleje til den ny ejer.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-09-20T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-09-04T22:00:00.000Z

Dokumenter