S 3122: Er ministeren enig i det britiske NICE-instituts anbefaling af, at mennesker, der har oplevet akutte krisesituationer, ikke systematisk bør tilbydes enkeltstående psykologsamtaler, mener ministeren i bekræftende fald, at der er grund til at revurdere og eventuelt ændre den danske ordning for gratis psykologbistand i forbindelse med akut opståede krisesituationer? .

Begrundelse: Det britiske National Institute for Clinical Excellence NICE fraråder i et sæt nye retningslinjer fra marts 2005, at mennesker, der har oplevet akutte krisesituationer, systematisk tilbydes en opfølgende psykologsamtale. Vurderingen er, at enkeltstående psykologsamtaler i bedste fald er uden virkning og i værste fald kan have negativ effekt. I stedet anbefaler NICE, at personer med milde symptomer følges opmærksomt den første måned, og at den tredjedel af alle katastrofeofre, som udvikler en post-traumatic stress disorder PTSD, tilbydes en egentlig behandling, der rækker ud over en enkeltstående psykologsamtale

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-09-13T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-08-21T22:00:00.000Z