S 2860: Vil ministeren foranledige en ændring i skattekontrolloven, således at der automatisk fremsendes oplysninger til forældres ligningskommune om den aftalte husleje ved udlejning til børn, når denne husleje er grundlag for udbetaling af boligsikring?
Begrundelse: En af begunstigelserne ved såkaldte forældrekøb, hvor forældre køber ejerboliger og lign., og udlejer denne til deres barn, består i, at de pågældende børn som officielle lejere kan modtage boligsikring efter gældende regler. Denne boligsikring kan være ret stor, hvis huslejen er fastsat til et rimeligt stort beløb, og lejeren ikke har tilsvarende stor indkomst. Det har vist sig, at det ikke er ualmindeligt, at lejeren har glemt at fortælle sin udlejer (forældre), hvilken husleje der er lagt til grund ved udmåling af boligsikring, eller forældrene glemmer størrelsen af denne leje, og til skattemyndighederne opgiver en betydelig mindre huslejeindtægt. Da myndighederne, der udbetaler boligsikring, modtager oplysning om udlejer, vil det være rimeligt, at disse myndigheder indberetter de udbetalte beløb, og disse oplysninger stilles til rådighed for ligningsmyndigheden for forældrene, der skal beskattes af indtægten fra udlejningen.
Aktører
Skatteudvalget
Relevant forSkatteministeriet
MinisterområdeMorten Homann
Spørgerskatteministeren
MinisterKristian Jensen
Til
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-08-17T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-08-04T22:00:00.000Z