S 2846: Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde og med hvor store beløb årligt, der udbetales boligsikring til personer, der lejer en ejerlejlighed eller et parcelhus af sine forældre (såkaldt forældrekøb)?

Begrundelse: Det er ikke alene via skattelovgivningen, at staten begunstiger såkaldt forældrekøb, hvor forældre køber en ejerlejlighed og lign. og udlejer denne til en datter eller søn. Der ydes også boligsikring til den pågældende datter eller søn, der ofte er under uddannelse, og derfor i de pågældende år har lav indkomst, og derfor er berettiget til boligsikring efter gældende regler. Det ønskes derfor oplyst i hvor mange tilfælde, der ydes boligsikring til personer, der har indgået lejekontrakt med forældre, samt størrelsen af de pågældende beløb, der jo er skattefri.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-08-11T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-08-04T22:00:00.000Z

Dokumenter