S 2793: Vil ministeren udtømmende redegøre for muligheden for erstatning for skader, som hjemmehjælpere og/eller hjælpere efter andre bestemmelser i serviceloven begår under udførelse af deres arbejde? .

Begrundelse: Muligheden for erstatning for skader, der begås af en hjemmehjælper eller af en hjælper efter andre bestemmelser i serviceloven synes at være temmelig forskellig og modsvarer i hvert fald ikke, at der kan være en vis tilfældighed i valget af bestemmelse og organisering - og dermed også i muligheden for erstatning. På den ene side erstatter kommunerne tilsyneladende altid skader, der begås af hjemmehjælpere. Det samme gælder formentlig hjælpere efter servicelovens § 73. På den anden side erstatter kommunerne tilsyneladende aldrig skader, der begås af hjælpere, der er ansat efter servicelovens § 77, og hvor brugeren er arbejdsgiver. I begge tilfælde synes praksis af udspringe af Kong Christian Den Femtes Danske Lov af 15. april 1683 om husbonds ansvar for sit tyende: »End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.« Det afgørende er med andre ord, hvem der er arbejdsgiver (husbond). Men i forbindelse med servicelovens § 77 forekommer det ofte - og i stigende grad - at brugeren nok har status som arbejdsgiver i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet, ansættelse og afskedigelse samt udøvelse af arbejdsgiverinstruktioner osv., men lønadministrationen udføres af kommunen eller af en bruger-hjælper-formidling, således at det faktisk er kommunen eller bruger-hjælper-formidlingen, der på f.eks. lønsedlen er påført som arbejdsgiver. Der forekommer også i forbindelse med servicelovens § 77, i situationer hvor der indgår respirationsbehandling, at f.eks. Rigshospitalet er anført som arbejdsgiver, selv om det er brugeren, der i øvrigt har arbejdsgiverbeføjelserne

Dokumenter