S 2787: Vil ministeren oplyse, hvilke situationer Socialministeriet har tænkt på med formuleringen i Vejledningen om merudgifter efter servicelovens § 84: »Hvis den pågældende modtagers funktionsevnenedsættelse erfaringsmæssigt medfører sandsynliggjorte merudgifter udover 500 kr. månedligt eller mindst 6.000 kr. årligt udløser dette et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned«, og i hvilket omfang denne mulighed faktisk anvendes, samt om funktionsevnemetoden også skal anvendes i disse forenklede situationer?

Begrundelse: Hensigten med servicelovens § 84 var ikke mindst at introducere en enkel og ubureaukratisk ydelse med en vis robusthed over for afvigelser, således at overflødig sagsbehandling kunne undgås. Dette blev blandt andet tilstræbt med det store interval for merudgifter mellem 500 kr. og 1.749 kr. pr. måned, der alle udløser den samme basisydelse. Socialministeriet har endvidere i vejledningen medtaget en mulighed for, at »hvis den pågældende modtagers funktionsevnenedsættelse erfaringsmæssigt medfører sandsynliggjorte merudgifter udover 500 kr. månedligt eller mindst 6.000 kr. årligt udløser dette et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned«, hvilket efter pålydende må forstås således, at en lang række ansøgninger, f.eks. fra personer med diabetes men også fra mange andre, kan underkastes en summarisk sagsbehandling, fordi esultatet »erfaringsmæssigt« er kendt på forhånd. Spørgeren er blevet orienteret om et stort antal enkeltsager, herunder også de af Ankestyrelsen antagne sager til principiel behandling, hvoraf der p.t. er mange, som vedrører personer med diabetes, og i intet tilfælde synes den beskrevne mulighed for administrationsbesparende sagsbehandling at være anvendt. Det ønskes derfor oplyst, hvad Socialministeriet præcis har haft i tankerne med den beskrevne mulighed, og hvad ministeren agter at foretage sig på baggrund af, at kommunerne tilsyneladende ikke benytter sig af chancen for at begrænse overflødig sagsbehandling og administration

Dokumenter