S 2770: Hvilken offentlig myndighed har mulighed for eller pligt til at dække stofmisbrugeres transportudgifter i forbindelse med ambulant stofmisbrugsbehandling, og hvornår er det stofmisbrugerens ret at få dækket sine transportudgifter i denne forbindelse?

Begrundelse: I enkelte amtskommuner betragter man transportudgifter forbundet med behandlingstilbud for misbrugere som en del af behandlingsudgiften. Men langt de fleste steder er det langt mere broget - som regel henvises stofbrugerne til deres kommunale/økonomiske sagsbehandlere. Nogle steder bliver transportudgiften bevilget, andre steder hævder man, at loven ikke hjemler mulighed for at finansiere disse udgifter (f.eks. med henvisning til at kommunen ikke har visitationskompetencen til behandling for stofmisbrug, ikke bidrager til ambulant behandling og derfor heller ikke hjemmel til at betale udgiften). Enkelte steder ser man stofmisbrugsbehandlingen som (alternativ til) aktivering og betaler transporten som aktiveringsydelse. Der kan være tale om ganske store udgifter for den enkelte misbruger. For eksempel har man i Fyns Amt henvist stofbrugerne til Middelfart 6 dage om ugen, når afdelingerne i Odense er fyldt op. Med enkeltbilletter frem og tilbage koster det ca. 3.300 kr. månedligt, og på klippekort »slipper« man med 2.700 kr. Den kontrol der ligger i at skulle stille næsten dagligt, anses som en del af behandlingen. Dette er naturligvis det ekstreme eksempel, men selv langt lavere udgifter kan jo være svære at afholde på en kontanthjælp og selvfinansiering virker således mod hensigten, hvis formålet er, at hjælpe mennesker ud af deres misbrug.

Dokumenter