S 2709: Er det korrekt, at ministeren har udsendt udkast til ændring af bekendtgørelse om fyrværkeri og de tekniske forskrifter for fyrværkeri i høring den 18. juli med svarfrist den 25 juli, og vil ministeren i givet fald oplyse, om ministeren mener, at det er en rimelig frist at give de høringsberettigede?

Begrundelse: Forsvarsministeren har gennem længere tid haft til opgave at revidere den nævnte bekendtgørelse. Det virker derfor besynderligt, at man udsender et udkast med så kort svarfrist og det i en periode, hvor det må forventes, at de fleste har ferie. For spørgeren fremtræder det som om, selve høringen ikke anses af ministeren for at have nogen betydning - men blot er en formalitet, der skal overstås. Det virker ikke betryggende, set i lyset af hvilke problemer dårlig lovgivning kan give på dette område.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-07-29T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-07-24T22:00:00.000Z

Dokumenter