S 2524: Er ministeren enig i, at Udlændingestyrelsens praksis med at ekspres-behandle opholdstilladelser for medarbejdere til udvalgte virksomheder er uforenelig med kravet til, at ansøgninger skal behandles i den rækkefølge, de ankommer, og at ekspres-behandlingen, fordi den er ledsaget af gaver til medarbejdere i Udlændingestyrelsen, er udtryk for korruption, og vil ministeren skride ind over for Udlændingestyrelsen med krav om kulegravning af sagsbehandlingerne samt ændring af praksis?
Begrundelse: Ekstra Bladet kan søndag den 10. juli afsløre, at Udlændingestyrelsen hjælper udvalgte erhvervsvirksomheder gennem ekspres-behandling af sager om opholdstilladelse til medarbejdere i store virksomheder, og at medarbejdere i Udlændingestyrelsen for denne særbehandling bliver honoreret med vin og gaver. Det afsløres endvidere, at denne praksis med at behandle sager »uden for nummer« åbenbart har fundet anvendelse i flere år og omfatter adskillige medarbejdere. Efter spørgerens opfattelse undrer det på den baggrund mindre, at det har været muligt for kinesere at bestikke sig til opholdstilladelser, sådan som vi oplevede i foråret, da der i Udlændingestyrelsen åbenbart hersker en særdeles afslappet holdning til at modtage gaver. Spørgeren anmoder ministeren om at tage initiativ til en kulegravning af hele styrelsen. De brådne kar må findes og stilles til ansvar, mens det for alle medarbejdere skal indskærpes på det kraftigste, at modtagelse af gaver for særbehandling er at sidestille med korruption, og at denne praksis skal ændres, så behandlingen af sager om opholdstilladelse er ens for alle ansøgere.
Aktører
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Relevant forintegrationsministeren
MinisterMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
MinisterområdeRikke Hvilshøj
TilPeter Skaarup
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-07-20T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-07-10T22:00:00.000Z