S 2477: Kan ministeren redegøre for, i hvilket omfang Falck kan og skal transportere syge til nærmeste relevante sygehus, også selv om dette måtte befinde sig i et andet amt, har Falck f.eks. i tilfælde af liv og død ikke alene ret, men også pligt til at transportere den syge til nærmeste relevante sygehus, uanset hvilket amt dette måtte ligge i, og har ministeren i givet fald sikkerhed for, at dette i dag sker, og hvis ikke, hvordan vil ministeren sikre, at alvorligt syge mennesker ikke transporteres længere end nødvendigt?

Begrundelse: Spørgeren har fra en borger modtaget en e-mail, hvoraf det fremgår, at Falck i april i år valgte at køre hendes alvorligt meningitis-syge datter cirka 100 km til børneafdelingen på Sønderborg Sygehus, til trods for at Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg kun lå 40 km væk. Ifølge borgeren begrunder præhospitalslederen beslutningen med, at Falck i givet fald ville have krydset amtsgrænsen til Ribe Amt, og dette ville betyde, at »der så ikke er nogen der vil betale«. Derfor vælger Falck ifølge spørgeren »uofficielt« at køre inden for amtsgrænserne.

Sagstrin

  • Supplerende besvarelse
    2005-08-22T22:00:00.000Z

  • Skriftlig besvarelse
    2005-07-11T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-07-05T22:00:00.000Z

Dokumenter