S 2455: Kan ministeren bekræfte, at regeringen har sat både IT- og Telestyrelsen og Energitilsynet/Konkurrencestyrelsen til at undersøge elselskabernes engagement i bredbånd?
Begrundelse: Spørgeren henviser til Jyllands-Posten den 16. juni 2005. I denne artikel skabes der igen tvivl om hvorvidt elnetselskaberne er voksne nok til at håndtere denne opgave professionelt. Direktør Finn Lauritzen, Konkurrencestyrelsen har bl.a. udtalt; »alt tyder på, at elnetselskaberne går professionelt ind på bredbåndsmarkedet (jf. ovennævnte artikel.)« Derfor er det med en vis undren, at man kan se, at debatten kører løs igen, nu hvor regeringen allerede har sat IT- og Telestyrelsen, Energitilsynet/Konkurrencestyrelsen til at undersøge elselskabernes engagement i bredbånd. Spørgsmålet stilles også for at få ministeren til at forklare, hvorfor der i Jyllands-Posten den 16. juni 2005 igen af finansministeren bliver stillet krav om yderligere undersøgelser, og om hvorfor der udtrykkes mistro til, om elnetselskaberne går professionelt ind på bredbåndsmarkedet. Endvidere stilles spørgsmålet for at få afklaret, hvad yderligere finansministeren ønsker undersøgt, henset til at der den 29. marts 1994 blev indgået en aftale med økonomi- og erhvervsministeren, som indebærer, at elnetselskabernes ledelser kan disponere over selskabernes kapital som alle andre erhvervsvirksomheder. Endelig er det hensigten med spørgsmålet at få bekræftet, at elselskabernes investering i bredbåndsmarkedet på ingen måde kan eller vil komme til at berøre den enkelte elforbrugers regning ved eksempelvis en ekstraregning.
Aktører
Transport- og Energiministeriet
Ministerområdetransport- og energiministeren
MinisterDet Energipolitiske Udvalg
Relevant forFlemming Hansen
TilTina Petersen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2005-08-04T00:00:00.000ZAnmeldelse
2005-07-04T22:00:00.000Z