S 2435: Hvor langt er regeringen og andre EU-lande kommet i den store tænkepause, for så vidt angår spørgsmålet om åbning af forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU?

Begrundelse: Som bekendt gik regeringen i tænkeboks for at opnå en mere bred debat om Den europæiske Union og EU-grundlovens fremtid. For at få den bredere debat er det selvsagt af største betydning, at regeringen ind imellem kommer ud af tænkeboksen og indvier befolkningen i sine tanker. Et af de mere kontroversielle spørgsmål, der utvivlsomt var en medvirkende årsag til, at forfatningen faldt ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, var EU-elitens krav om at fremskynde forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Heldigvis har flere franske politikere, herunder landets nuværende indenrigsminister og Jacques Chiracs forventede efterfølger i præsidentembedet, Nicholas Sarkozy, udtalt, at Tyrkiets optagelsesforhandlinger skal stilles i bero, men der hersker stadig mange steder den opfattelse, at den danske regering, måske som den eneste i EU, vil presse på for at få forhandlingerne om Tyrkiets optagelse fremskyndet. Statsministeren bedes forklare, om dette er tilfældet, og i bekræftende fald oplyse, om det er korrekt forstået, at Danmark står ret alene med dette ønske eller, i modsat fald, oplyse, hvilke andre lande der som Danmark presser på for en tyrkisk optagelse. Besvarelsen har stor betydning for den brede debat, regeringen ønsker at sætte i gang.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2005-08-04T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-07-05T00:00:00.000Z

Dokumenter